Vi er en lille seriøs kennel med stueopdræt. Vores 2 Eurasier tæver Kenya og Mali, samt valgte parrings hanhunde opfylder de avlsanbefalinger som Dansk Kennel Klub og Eurasier Klub Danmark har vedtaget og kan læses på EKDs hjemmeside.
Vores Eurasier hvalpe fødes i vores stue og vokser op i vores hjem. De indgår i en almindelig families hverdag, med lyde, rutiner og besøg af forskellige børn og voksne. Vi ligger grundstenene til søde og kærlige familiehunde, til glæde for deres nye familier.
Vi lægger stor vægt på, at alle hvalpene får kærlig omsorg, bliver harmoniske og velsocialiserede. Vi introducerer dem til livet – så de skaber tillid til omverden og dens udfordringer.
Alle hunde er lige så forskellige som mennesker. Hvalpe vil have forskelligt sind og derfor forskellig udfald af socialiseringen, der bydes i dens første måneder, både hos os og i det nye hjem.
Vi vil rigtig gerne følge vores hunde når de flytter hjemmefra og vil altid stå til rådighed med råd og vejledning.
Vi har altid tid til besøg og en hyggelig hundesnak.
Kontakt os, hvis I vil høre mere og skrives på venteliste til en hvalp.
Hvalpe: HVORFOR KØBE HVALP HOS OS?
Seriøst og kærligt opdræt
Hvalpene vil når de kommer fra os være renlige, sundhedsundersøgte, vaccinerede, chippet, fået ormekur og have stambog fra Dansk Kennel Klub, samt medlemskab til Eurasier Klub Danmark.
De vil alle have prøvet at køre bil, gå i snor og være vant til plæneklipper, høns, musik, fyrværkerilyde og trafikstøj, samt andre hunde. Hvalpene vil blive børstet og få klippet negle flere gange i deres tid hos os, da det også er en del af at blive hygget om og nusset.